Australien - Melbourne

Første tur i CBD. Torsdag d. 2/7

Det er så de første billeder jeg har taget i Australien. Det er samtidig også min første tur til byen og CBD (central buiseness district). Jeg havde igennem Monash booket en taxi fra lufthavnen til mit hostel i St. Kilda. Der var fire andre der skulle med samme taxi. To fra Holland, en fra England og så Guillaume fra Frankrig, som skulle bo på samme hostel som mig. Vi var alle udvekslingsstuderenede, så der var massere at snakke om. Forventninger, skole, fag, retning o.s.v. Guillaume og jeg besluttede efter to dage, at et lille besøg til city centrum, var ved at være på tide. Skarpt bevæbnet med kort og kammera drog vi afsted mod centrum. Kortet, fandt vi hurtigt ud af, kunne ikke bruges til noget, da det kun viste lokalområdet omkring St. Kilda (som ligger langt fra CBD), så det blev på ’gefylen’. Vi vidste, at den sporvogn (ja det bruger de altså) vi sad i, kørte igennem centrum, så vi gik efter divisen: jo højere jo bedre. Jo højere husen blev jo tættere på centrum måtte vi være. Og ganske rigtigt, vi stod af på en af hovedstationerne, der omkranser centrum af byen.

Meget kan man sige om Melbourne, men styr på stilen har de sgu ikke! Det er i og for sig en rigtig pæn by, men det er et stort sammensurium af super flotte, nymoderne højhuse, gamle moskeer, kirker fra hele verden og store shoppingcentre. Jeg fik desværre ikke taget billeder af det, men der specielt to steder, der er værd at nævne i denne sammenhæng. Det første er et lille bondehus, med en fin lille have og et hvidt stakit til. Der har vel ikke været mere end 100 kvm have. Det ligger lige ud til vejen og har et 63 etagers højhus som nabo til højre og Melbournes højeste skyskraper med sine 88 etager, til venstre. Det ser helt forkert ud. Det andet sted der er værd at nævne, er Melbourne Central station. Den blev fredet engang i 1880’erne, så det må ikke rives ned. Problemet var så, at de i 1980’erne besluttede at lave et stort indkøbscenter, til ære for en eller anden fodboldgut, som var død af noget vemmeligt noget. Da der ikke var så meget plads tilbage, besluttede de at ligge det, der hvor stationen var. Derfor blev hele togsystemet gravet ned i jorden og lavet til metro, men ak og ve, stationsbygningen måtte jo ikke rives ned! Så måtte der tænkes hurtigt. Reslutatet blev, at de udvidede den midterste del af indkøbscenteret med en 15 etagers glaskuppel, så nu har de endelig et indkøbscenter, godt nok med lidt færre butikker, men til gengæld med en 57,3 meter høj ruin i midten. Dertil skal naturligvis også ligges et fuldt anvendeligt ovenlysvindue i en ganske betraktelig størrelse.

Se billeder fra 'Første tur i CBD'

Blandet fra introugen. Tirsdag d. 7/7 til torsdag d. 16/7

Der er ikke så meget at fortælle om introugen. Der var arrangeret fester og pubcrawl næsten hver aften, så man kunne få smagt lidt på kulturen. Blandt de bedste aftener kan nævnes: En tur til ’betal hvad du synes maden er værd’ restaurant. Godt nok vegetarmad, men det smagte nu udemærket. Bagefter stod den på salsa lektioner med masser af øl. En anden god aften var vores besøg i Chinatown, hvor vi spiste dumplings til den store guldmedalje... til $5 per mand. Derefter var der obligatorisk pubcrawl. Den bedste fest var International Party. En velkomstmiddag for alle de udvækslingsstuderende på The Red Scooter, med lækker mad og masser af drikkelse.

Se billeder fra 'Blandet fra introugen'

Fun Day. Fredag d. 17/7

Fun day var en blanding af dårlig mad og mange ’ryste-sammen-lege’. De bestod af blandt andet kluddermor, få en ring i gennem en menneskekæde og brug et lagn til at kaste en stor bold, så langt det er muligt. Ja det var vældig kedeligt. Det bedste var Australien Rule Fotball, som er en blanding af rugby og amerikansk fodbold. Vi skulle lære at sparke og aflevere til hindanden. Det er en del sværere end man umiddelbart tror, men vi havde god gas med det. Det er også her billederne er fra.

Hen på eftermiddagen blev der legnet op til Australsk folkedans med live band og hele mollevitten. Det var super sjovt, men jesus hvor tog det lang tid. Bagefter var der dømt aftensmad, som til stor forbavselse og glæde, smagte rigtig godt. Grunden til at den på forhånd var frygtet, skyldtes den absolut uspiselige frokost vi havde fået serveret. Det er første gang jeg har fået en fiskefilet uden fisk!

Senere på aftenen var der en, der havde fødselsdag, så der tog vi hen. Vi kendte hende ikke, men vi var tilgengæld heller ikke inviteret. Lidt af et sats. Til vores held, så det ud til at alle de udvekslingsstuderende var inviteret og vi havde en super god aften, med masser af øl og party party :)

Se billeder fra Fun day

Healesville Sanctuary. Lørdag d. 18/7

Healesville Sanctuary er en udendørs zoologisk have. Vidst nok en af de bedste Australien har at byde på. Det var egentlig en ganske kedelig tur. Det lignede meget de haver man kender fra så mange andre steder i verden. Der var dog to ting, der er værd at nævne. De havde et dyrehospital/udklækningshus, hvor man kunne se lægerne side og arbejde, og så var der et ret godt fugle show, hvor ørnene kom flyvende lige hen over hovdet på os. Sådan en pipfugl er rimelig stor, når den kommer tæt på. Godt 2½ meters vingefang. Desværre havde de ingen dyr man kunne klappe på, så jeg må støve en kænguru op et eller andet sted. Jeg har nemlig store planer om et nyt facebook billede. Det skal i den forbindelse lige nævnes at kænguruer faktisk er relativt farlige. Hvis de ikke kan lide én, kan de finde på at holde fast med forbenene, stå på halen og så ellers sparke til med bagbenene. Det rigtig slemme er faktisk, at de kan rive maven op på mennesker med klørene på bagbenene og det gør de, hvis de bliver truede. Kænguruer tager livet af flere mennesker hvert år, end tigerhajer har gjort i de godt og vel 80 år, det er blevet registreret.

Der er faktisk ikke så meget at sige om turen. Den var måske lidt for dyr ($65), men ellers ganske ok. Vi havde det ihvert fald rigtig hyggeligt og vi fik taget en masse gode billeder og film. Turen derud var faktisk også rigtig flot. Det er nok en kørertur værd, når man engang får sin egen bil. Der lå også nogle god vinfarme/restauranter på vejen derud, som, hvis økonomien tillader det, nok skal frikventeres ved lejlighed.

Se billeder fra 'Healesville Sanctuary'

De ukendtes grav

Der er og vil igennem semesteret, blive taget og delt en masse billeder, alle os studerende imellem. Mange af dem (faktisk langt de fleste) er af ukendt oprindelse. Da det er synd at smide dem ud, bare fordi jeg ikke ved hvor de er fra, har jeg lavet dette galleri, hvor de bedste billeder kan ses. Der er alt fra fest til party, så vi har været hele turen rundt. På nuværende tidspunkt tæller min billedsamling fra Australien omkring 2000 styks. Det er vel at mærke inden for en periode på fire uger. Jeg har med let hånd sorteret i dem, så kun de bedste er kommet med. Håber det kan bruges!

Se billeder fra De ukendtes grav

Red Party. Lørdag d. 8/8

Det er tradition, at der hvert år, på denne tid, bliver holdet en temafest i Georgias forældres hus, for alle de internationale studerende. Dette år var temaet ’Paint The Town Red’ og havde to simple indgangsbetingelser. Ingen indgang uden rødt og ingen opkast på gulvtæppet... det er det poolen er til for! Det var en super god fes, hvor stort set alle de internationale studerende kom. Der ud over var der også en del Aussier, så det var helt perfekt. Lækkert hus, flinke mennesker og masser af øl, mad og dans. Sådan skal en fest køres, men det var ikke alle der klarede den hele natten igennem. Den kære Hayley blev vældig dårlig og skulle på potten i en fart. Der var uheldigvis bare en lang kø, så hun hev fat i mig, for nu skulle der dælme holdes hår! Bagefter blev hun lagt ind på et værelse, så hun kunne sove. Nu er man jo en gjentelmand, så jeg gik på jagt efter en spand. Det var ikke til at opdrive, så i mangel af bedre fik hun en springform. Det viste sig at være en umådelig dårlig idé, for efter en halv times tid havde hun fyldt den godt og grundigt og det var tid til en tømning. Den kære Hayley rejser sig, samler springformen op og får i samme bevægelse hevet i den lille lås, der sidder på siden, så bunden ryger ud...! Der røg min gentelmanditet og jeg smuttede lige så stille.

Da det bliver tid til at tage hjem, bestiller mig og Jacob en taxa. Vi går lidt ned ad vejen (det var forresten et meget øde og mørkt kvarter) og venter på taxaen der. I krydest hvor vi står, møder vi en meget fuld dame, der er på vej hjem fra sin søns 21 års fødselsdag på bare tær. Hun spørg om hun ikke må få et lift med, fordi det gør meget ondt i hendes tør og vi siger naturligvis ja. Da vi kommer til hendes hus, vil gespenstet sgu ikke ud af taxaen. Det viser sig, at hun ikke har haft held til at lokke en stodder med hjem, så nu vil hun have mig og Jacob med ind og hun flytter sig ikke ud af stedet. Taxameteret kører, damen brokker sig og vi aner ikke hvad vi skal gøre. I mangel af bedre idéer, for vi strukket en flugtplan sammen. Jeg går med hende ud af taxaen mens Jacob betaler. Da hun vender sig om for at låse hoveddøren op, er chancen der og jeg løber som død og helvede. Hopper ind i taxaen og vi slipper helskindet og udefloreret væk. Den historie vil blive husket.

Se billeder fra Red Party

Great Ocean Tour. Lørdag d. 15/8 - søndag d. 16/8

Great Ocean Tour har ind til videre været den absolut bedste tur hernede. Den havde alt hvad man turder håbe på. Helt fantastisk natur med utrolig mange ’look outs’, surfing, hellikoptertur over de 12 apostle, nærkontakt med de lokale dyr og party party om aftenen.

Den første dag startede med en masse sightseeing. Vi forlod Caulfield (campus) omkring klokken 8 om morgnen. Vejrudsigten lovede sol og en del vind, så alt var, som det skulle være. Vi tøffede i pensionisttempo ned at Great Ocean Road og omkring klokken 10 gjorder vi holdt ved den første strand. Mest af alt for at få strukket benene lidt. Derefter gik turen videre til næste strand, hvor vi også skulle surfe lidt senere same dag. Det var super sjovt og det er bestemt noget jeg skal ned og prøve igen. Efter tre timers surfing gik turen videre mod et naturressevat, hvor man efter sigende skulle kunne fodre fugle og se koalaer. Det skal jeg også lige love for man kunne. Der gik nøjagtig ti sekunder så sad der to fugle på undertegnede, og bed i alt der bare tilnærmelsesvist lignede mad. Krøller og ører falder tilsyneladende ind i denne kattegori! Lige inden fuglene, spottede vi også fire fem hvaler, der lå en kilometers penge ude i bugten og solede sig.

Næste dag gik turen mod de 12 apostle. Vejret var desværre ret dårligt, med regn og kraftig blæst. Da vi ankom, fik vi en ti minuttes flyvetur ud langs kysten med guide. Der har tilsyneladende aldrig været mere end 9 apostle og på grund af det voldsomme vejr, er der kun 8 tilbage. Hvorfor de er blevet kaldt de 12 apostle må guderne vide. Hun fortalt desuden en glimrende historie om en stenformation, der hedder ’London Bridge’. Det er en ø (ca. 300 kvm stor med 30 meter lodrette sider hele vejen rundt) med en naturlig bro ud til. I 1999 var et ægtapar ude og gå en tur på øen, da broen faldt sammen og de to turdelduer stranede derude. En busfuld spejdere fandt dem en halv times tid senere og ringede 000 (112 i Australien). Som med så meget andet, var medierne de først på ’gerningsstedet’. Hele redningsaktionen blev filmet og sendt til den lokale tv station, som transmiterede det videre til en national tv station, som igen transmiterede det til CNN. ’Live’ skal det lige bemærkes. Lige da paret er i gang med at blive hejst op i en helikopter, kommer en dame igennem til CNN’s live studie og sætter prikken over det i forvejen ret store i. Hun spørg: ”Hvad laver min mand i Australien og hvem er den dame?” De to på øen var gift... bare ikke med hinanden!

En anden god historie udpiller sig ca. ti minutter længer nede ad kysten. Nærmere betegnet ’Loch Ard Gorge’. I 1878 sank et skib (Loch Ard) ud for denne kyst, hvor kun to ud af de 52 besætningsmedlemmer overlevede. Den ene var den 19’årige matros Tom Pearce, som blev skyldet i land i denne bugt. Da han kom i land, hørte han en kvinde råbe på hjælp og han hoppede tilbage i havet og fiskede hende op. Noget af en bedrift og et vovestykke, når man ved hvor hårdt de 10-15 meter høje bølger brager inde i klippevægene. Damen, eller rettere pigen, han redede, var den jævnaldrende Eva Carmichael. Hun havde brækket et kraveben, begge arme og et utal af riben, så Pearce løb efter hjælp. Dengang var brevduer hightech og dem var der desværre ikke lige skyllet nogle i land af, så det tog ham to dage, uden mad og vand, at finde hjælp. Efter redningsaktionen friede han til hende, hvorefter de ikke levede lykkeligt til deres dages ende, for det utaknemmelige bæste sagde pænt nej tak. Jeg ville nok have smidt trunt tilbage i havet.

Se billeder fra Great Ocean Tour

Puffing Billy. Lørdag d. 12/9

Puffing Billy er kælenavnet for den gamle nedlagte forbindelse mellem Belgrave, en forstad til Melbourne, og de mere utilgængelige steder længere øst på. Forbindelsen blev oprette i starten af det tyvende århundrede og fragtede hovedsageligt passagere og post mellem byerne. I 1958 blev linjen lukket og toget sat på lager. Breden på skinnerne gjorder, at man ikke kunne genbruge dem og hele banen blev derfor lukket og gjort klar til nedrivning. Man indså dog hurtigt at beliggenheden var fantastisk og der gik ikke mange år, før banen blev genåbnet og togene kørte igen. Denne gang som turistatraktion. Det har de gjort siden, og blevet en af verdens mest kendte, blandt andet på grund af den lange bro, der er i starten af turen. Det hele kører rundt på frivillig arbejdskraft.

Vi havde længe snakket om at tage en tur mig, Jacob og pigerne. Nu har vi jo fået bil, så den skal da udnyttes. Da vi ikke var til den helt store udflugt, faldt valget på Puffing Billy, som ligger ca. en times kørsel fra hvor jeg bor. Pigerne havde sørget for madpakkerne, vi ordnede brændstoffet og så var det ellers afsted. Vejret var ganske fint, årstiden taget i betragtning. Solen stod højt og der var ikke særlig mange skyer. Det var ganske vidst lidt koldt og det blæste en del, men der var sørget for ekstra varmt tøj og tæpper. Det er en relativt dyr fornøjelse at køre med $28 dollars for en t/r billet inklusiv studierabat. Selve turen tog en lille times tid, så var vi ved endestationen, hvor vi indtog den medbragte mad. Det varede ikke længe gør vi skulle tilbage igen, da det sidste tog kørte ret tidligt. Det var en sjov oplevelse og man (læs mig) kunne komme op i lokomotivet og ’lege’ med alle knapperne og hive i hornet :) Der gik lidt barndommens gade i den, men det skal der jo også til engang imellem.

Se billeder fra Puffing Billy