Hjem

KJ Auktion - Scam

Mailkorrespondance med KJ


Mailen er anonymiseret. Personens navn er derfor erstattet med KJ.


 

Hej,

 

Jeg vandt for en måneds tid siden en auktion hos jer. Jeg har efterfølgende konstateret fejl på en del af varerne. De to fejl er som følger:

 

1) Det ene batteri er defekt

2) Laderen kan kun lade batterier halvt op, hvorefter den interne sikring "springer"

 

Jeg er ikke særlig godt bekendt med jeres procedure for reklamation, men hvis den virksomhed, der solgte varen vil sende et fungerende batteri med tilsvarende kapacitet, så vil jeg gerne beholde auktionsgenstandende. Ellers skal jeg bede dem tage varerne tilbage.

 

Jeg har vedhæftet min betalingskvittering som reference. Hvis I har brug for yderligere information, skriver I bare. På forhånd tak.

 

Med venlig hilsen

Lasse Dømler

 

 

-------------------------------------------

 

 

Hej Lasse

 

Desværre er det sådan at private har 14 dage til at fortryde ved køb på auktion. Da det er mere end 2 måneder siden du købte er fristen udløbet.

 

Med venlig hilsen / Best regards

KJ

 

 

-------------------------------------------

 

 

Hej KJ,

 

Jeg fortryder ikke mit køb. Jeg laver en reklamation. De ting jeg vandt på auktionen var defekte. Som nævnt er det en måneds tid siden jeg vandt auktionen (d. 10 juni).

 

Jeg tilbyder sælger et alternativ til en ren returnering. Jeg er villig til at se bort fra nogle af de defekte vare mod at få tilsendt et fungerende batteri. Hvis det ikke kan lade sig gøre, vil jeg gerne gøre brug af min reklamationsret og beder sælger om at tage deres defekte varer tilbage og tilbagebetale mig de 1.450,- kr.

 

Med venlig hilsen

Lasse Dømler

 

 

-------------------------------------------

 

 

Hej Lasse

 

Som tidligere sagt er der ikke muligt at lave reklamation når de 14 dage er gået, jeg må henvise til auktionsbetingelser.

 

Med venlig hilsen / Best regards

KJ

 

 

-------------------------------------------

 

 

Hej KJ,

 

Du skrev ikke reklamation i din første mail, du skrev fortrydelse. Det er to meget forskellige ting. Der er 14 dages fortrydelsesret, hvis jeg ønsker at fortryde købet. Jeg ønsker IKKE at fortryde købet. Varen er defekt. Det er en reklamation. Jeg skal have varen repareret, erstattet eller pengene tilbage jf. købeloven for reklamation. Her er jeres egne auktionsbetingelser for reklamation:

 

Reklamationsret og ansvar

3.1 Du kan som erhvervsdrivende, jf. pkt. 1.4, ikke påberåbe dig, at auktionsgenstanden lider af nogen mangel, jf. Købelovens § 48. Den erhvervsdrivende kan i øvrigt ikke påberåbe sig andre faktiske eller retlige mangler, dog med undtagelse af ansvar for vanhjemmel. Samtlige auktionsgenstande sælges uden ansvar for auktionssælger, kurator, skifteretten og KJ Auktioner.

3.2 Som forbruger, jf. pkt. 1.3, gælder købelovens til enhver tid gældende bestemmelser vedrørende reklamationer over mangler ved auktionsgenstanden.

3.3 Alle auktionsgenstande sættes på auktion frie og ubehæftede.

3.4 Vanhjemmel : i tilfælde af vanhjemmel kan køber ikke kræve erstatning , men er alene berettiget til at ophæve købet for den del af købet vanhjemmel vedrører. Ved ophævelse kan køber således alene kræve forholdsmæssig tilbagebetaling af erlagt købesum mod tilbagelevering af det købte , som vanhjemmel vedrører. I tilfælde af vanhjemmel er køber forpligtet til at bistå med udlevering af de af aktiverne vanhjemmel vedrører til tredje mand.

3.5 Ved frivilligt salg på auktions er det en betingelse alle relevante oplysninger oplyses, hvis der viser sig at være defekter man med rimelighed burde vide, vil køber få pengene tilbage og varer går tilbage til sælger.

 

Der står ikke noget om 14 dage. Hvis der gjorde, ville det være i strid med købelovens §81-86.

 

Jeg skal derfor endnu engang bede dig eller sælge lave en reklamation på varen.

 

Med venlig hilsen

Lasse Dømler

 

 

-------------------------------------------

 

 

Hej Lasse

 

Jeg må desværre afvise dit krav, du handler på auktion og du reagerer ikke inden for 14 dage.

 

Jeg har talt med mine folk som siger de afprøvede alt el værktøj, der var ikke noget på auktion som ikke virkede, hvordan du har behandlet det efterfølgende kan vi ikke være ansvarlig for.

 

Du bedes også afstå for at handle hos os fremover, vi kan heldigvis selv bestemme hvem vi ønsker at handle med og du er ikke en af dem.

Med din indstilling vil det også være bedre du handler i forretning hvor der er garanti på tingene, det er naturligvis også til en anden pris men det ved du sikkert godt.

 

Med venlig hilsen / Best regards

 

 

-------------------------------------------

 

 

Hej KJ,

 

Jeg har ikke tænkt mig at diskutere sagen yderligere. Hvis du ikke forstår, at reglerne også gælder for jer, så er sund fornuft ikke din spidskomptence.

 

Jeg overdrager hermed sagen til forbrugerstyrelsen.

 

Og du kan være helt rolig. Jeg handler kun med virksomheder, der følger gængs lovgivning.

 

Med venlig hilsen

Lasse Dømler

 

 

-------------------------------------------

 

 

Hej igen KJ,

 

Som tidligere skrevet har jeg klaget over din håndtering over nedenstående sag. Som en del af denne klagesag, skal jeg forsøge at finde en løsning med dig. Derfor modtager du denne mail.

 

Som løsning på vores uenighed, kan jeg acceptere kun at få erstattet det defekte batteri. Du/I slipper derfor for at erstatte den defekte batterilader. Hvis du kan acceptere dette, skal jeg bede dig sende batteriet til mig samt en returlabel til det defekte batteri.

 

Som alternativ løsning, kan jeg returnere varerne til dig og få mine penge retur. I dette tilfælde skal jeg bede dig sende en returlabel til varerne.

 

Hvis du har en tredje løsning, der fungerer for os begge, lytter jeg naturligvis gerne til det.

 

Jf. retningslinjerne for klagesager, har jeg vedhæftet min klagekvittering. Jeg afventer og håber på en positiv tilbagemelding fra dig.

 

Med venlig hilsen

Lasse Dømler

 

 

-------------------------------------------

 

 

Hej Lasse

 

Håber du har held med at drive din egen virksomhed, uden at rende ind i overkloge kunder som køber gamle ting, til billige penge og tror de skal have nyt.

 

Mit liv er for kort til at bruge tid på den slags mennesker, derfor kan du sende dit køb til nedenstående adresse og få dine penge tilbage, omkostning til forsendelse skal du selv bære jævnfør auktionsbetingelser.

Når vi har fået varerne tilbage laver vi en kreditnota og sender pengene tilbage, du skal sende dit kontonummer så vi kan overføre.

 

Med venlig hilsen / Best regards

KJ

 

 

-------------------------------------------

 

 

Hej KJ,

 

Jeg takker for komplimentet. Denne sag er dog relativt mondæn, så jeg betragter det mere som almindelig sund fornuft, at du/I som erhvervsdrivende følger købeloven. Jeg forventer ikke nyt, når jeg handler på auktion. Jeg forventer fungerende, med mindre andet er beskrevet.

 

Her er jeres auktionsbetingelser for reklamation igen:

 

Reklamationsret og ansvar

3.1 Du kan som erhvervsdrivende, jf. pkt. 1.4, ikke påberåbe dig, at auktionsgenstanden lider af nogen mangel, jf. Købelovens § 48. Den erhvervsdrivende kan i øvrigt ikke påberåbe sig andre faktiske eller retlige mangler, dog med undtagelse af ansvar for vanhjemmel. Samtlige auktionsgenstande sælges uden ansvar for auktionssælger, kurator, skifteretten og KJ Auktioner.

3.2 Som forbruger, jf. pkt. 1.3, gælder købelovens til enhver tid gældende bestemmelser vedrørende reklamationer over mangler ved auktionsgenstanden.

3.3 Alle auktionsgenstande sættes på auktion frie og ubehæftede.

3.4 Vanhjemmel : i tilfælde af vanhjemmel kan køber ikke kræve erstatning , men er alene berettiget til at ophæve købet for den del af købet vanhjemmel vedrører. Ved ophævelse kan køber således alene kræve forholdsmæssig tilbagebetaling af erlagt købesum mod tilbagelevering af det købte , som vanhjemmel vedrører. I tilfælde af vanhjemmel er køber forpligtet til at bistå med udlevering af de af aktiverne vanhjemmel vedrører til tredje mand.

3.5 Ved frivilligt salg på auktions er det en betingelse alle relevante oplysninger oplyses, hvis der viser sig at være defekter man med rimelighed burde vide, vil køber få pengene tilbage og varer går tilbage til sælger.

 

Som du måske kan se, står der ikke noget om at jeg som forbruger skal dække fragt ved reklamation. Selvom der gjorde, ville det være i strid med købeloven. Jf. punkt 3.2 følger I den.

 

Jeg har naturligvis ikke tænkt mig at dække fragten, da en pakke på 10-20 kilo med farligt indhold (lithium batterier) er relativt dyr at sende. Jeg skal derfor bede dig lave en kreditnota på de 1450 kr.- plus fragt, som I er forpligtet til. Alternativt tilbyder jeg stadig, at I kan nøjes med at sende et fungerende batteri (ikke nyt, fungerende).

 

Med venlig hilsen

Lasse Dømler

 

 

-------------------------------------------

 

 

Hej igen KJ,

 

Det kan være nedenstående mail ikke nåede dig i mandags. Jeg skal bede dig tage stilling til, om I vil lade købet gå tilbage og tilbagebetale beløbet (inklusiv fragt), om I vil sende et fungerende batteri eller om I vil gå en tredje vej.

 

Med venlig hilsen

Lasse Dømler

 

 

-------------------------------------------

 

 

Hej Lasse

 

Du sendte mig forskellige løsningsforslag, et af dem var du leverede tingene tilbage ( det er brug af fortrydelsesret ) jeg sagde ok til det, jævnfør auktionsbetingelser skal du sørge for tingene kommer retur. Det vil du ikke, derfor kan vi ikke bruge den løsning du selv foreslog.

 

Derfor må jeg igen afvise dit krav, med følgende begrundelse : du byder på brugte maskiner på en auktion, der må med rimelighed forventes der kan være en vis slitage på brugte ting, du henvender dig først efter mere end en måned hvor du har haft mulighed for at bruge tingene, fortrydelsesret løber i 14 dage.

 

Du siger så det ikke er fortrydelsesret du bruger men det er en reklamation, det er fordi det ene batteri kun har 50% effekt og derfor mener du det er defekt.

Vi mener det var i bedre stand da du hentede det, vi mener heller ikke det er defekt, det er bare brugt og dermed slidt, vi mener ikke det er blevet mindre slidt af du har brugt det i mere end en måned.

 

Efter hvad jeg kan se på nettet er du selv erhvervsdrivende med egen virksomhed, derfor mener jeg du om nogen burde vide der er forskel på nyt og brugt.

 

Jeg synes du skal sende din klage afsted og så lader vi forbrugerrådet tage stilling til hvad der er ret og rimelig i denne sag.

 

Jeg skal også oplyse der ikke bliver svaret på flere mail fra dig.

 

Med venlig hilsen / Best regards

KJ

 

 

-------------------------------------------

 

 

Hej KJ

 

Batteriet er defekte og derfor er det reklamation. Ved tilbagebetaling af købesum, skal varen naturligvis retur, hvis pengene skal tilbage til køber.... så ja, jeg har tænkt mig at levere varen tilbage, hvis du tilbagebetaler fragt og købesum. Det undre mig, at du som erhvervsdrivende ikke forstår dette koncept.

 

Jeg har været meget tydelig omkring batteriets stand og har på intet tidspunkt sagt, at det virker 50%. Du kan evt. gå tilbage og læse lidt på vores samtale. Batteriet er defekt. Det virker slet ikke. Derudover virker batteriladeren meget dårligt. Den interne sikring gå, efter den har ladt et kort stykke tid. Jeg har derfor tilbudt, at I ikke skal gøre noget ved laderen, da jeg godt kan acceptere brugte vare, der ikke virker 100%. Jeg kan dog ikke acceptere, at batteriet slet ikke virker og har derfor kun bedt om et fungerende batteri og selv bære tabet af den dårlige lader. Som alternativ har jeg tilbudt, at i kan tilbagebetale købesummen + fragt for returforsendelse.

 

På trods af den negative tilbagemelding, er glad for at have fået et konkret svar fra dig. Pr. din forespørgsel, sender jeg det videre til Forbrugerklagenævnet.

 

Med venlig hilsen

Lasse Dømler